Velkommen til Gladsaxe Bordtennisklub


Gladsaxe Bordtennisklub tilbyder træning til både ungdom, seniorer og 60+ medlemmer, og er en klub for alle, uanset om man er motionsspiller eller har ambitioner om at spille på eliteplan.

 

Vi lægger vægt på det gode sociale miljø gennem fælles aktiviteter og arrangementer, som kan være med til at understøtte den sportslige og personlige udvikling for den enkelte og samtidig

styrke sammenholdet i klubben.

 

I klubben arbejder vi for:

  • At alle skal have mulighed for at spille bordtennis uanset niveau og færdigheder
  • Et godt socialt miljø og en god omgangstone
  • Spændende og udfordrende sportslige oplevelser
  • Personlig udvikling og træning afstemt efter ambitioner


Bordtennisundervisningen:

 

Undervisningen foregår gennem små øvelser, spil og forskellige lege, hvor motorik og øje-arm-ben koordination vil være gennemgående elementer. Erfarne trænere vil være gennemgående i undervisningen.

 

Praktiske informationer:

 

Vi har prøve bat, bolde m.v.– så du skal blot selv medbringe indendørs kondisko og shorts/T-shirt samt evt. drikkedunk.

 

Husk det gode, positive humør, så det bliver en sjov og god oplevelse for alle.

 

Kontaktperson: Torben Lang (næstformand i klubben), M: 26436465, mail: torben@guldagerlang.dk

 

Hvor spiller/træner vi:

Gladsaxe Stadion, Gladsaxevej 200, 2860 Søborg, på 1. sal, i den gamle tribune ved opvisningsbanen (tribunen der vender ud mod fodbold kunststof banerne). Indgangen er midt på tribune-sektionen. Følg skiltene på Stadion området ude fra parkeringsområdet, eller gå ned langs den lille sti fra Gladsaxe Sportshal/Svømmehal (fra Vandtårnsvej), langs facaden af den gamle skøjtehal.  

Velkommen i klubben og god fornøjelse


Hold i dag

Instagram